Med rystende hænder sad jeg ugen inden breturen på min seng og læste i Breboka. Alle advarsellamper blinkede rødt i forhold til turen, som lød som første del af min rejse til dødsriget. Jeg var mildest talt frygtelig bange for dette ukendte element, som senere skulle vise sig at blive vejen til en ny og spændende verden.
Jeg havde ingen erfaring med stegjernsteknik, toulag, isklatring eller redningsøvelser før turen, så jeg var meget spændt på udfordringen i at lære disse nye begreber.
Brehistorien optog mig meget og blev ligesom indgangen til at synes, at det var okay at begive sig ud på så farlig grund bare for fornøjelsens skyld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar