Efter mødet med vores meget professionelle vejledere blev jeg overbevist om, at jeg nok skulle komme levende ned fra breen, hvis bare jeg gjorde, som de sagde.
På førstedagen arbejdede vi med stegjernsteknikker. Fransk teknik og fronttaggteknik blev øvet. Og så gik vi i toulag ved brug af vandremetoden og fik sat et par enkelte isskruer.
Andendagen bød på kammeratredninger. Vi lavede hjelpetalger, selvom vi på blåis blot ville kunne have foretaget en heising.
Tredjedagen var den eneste dag, hvor vi ikke var på Nigardsbreen. I stedet tog vi til Tuftebreen, hvor vi bevægede os en del højdemeter til fods, før vi nåede til breen. Vi gik langt på breen den dag uden at være i vanskelig terræn. Her var der fokus på veivalg over breen.
På fjerdedagen kom der et regnvejr i vejen. Vi skulle have været på Fåbergstølsbreen, men pga. alpine farer herunder steinsprang, måtte vi endnu en dag på Nigardsbreen, hvilket ikke gjorde noget. Vi fik forceret en del sprækker og forsøgte os med et terræn, hvor vi som toulag måtte være opmærksom på vinkler i forhold til sprækkerne.
På femtedagen stod den på isklatring. Vi fik instruktion i samt prøvet opsætning af topanker i is + lært hvordan man laver en toubremse.
I kvælden kosede vi og nød at bo i campinghytter, hvor der var lunt og godt. At bevæge sig koncentreret og med fokus på sikkerhed og rigtig teknik hele dage tager meget energi, så jeg synes, at vi havde gode forudsætninger for læring ved at bo varmt, tørt og godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar